Det er afrejsedag. Vi sidder her ved foden af statuen af Enmund Hillary, der sammen med Tenzings, var den første, der besteg verdens højeste bjerg, Mount Everest. Vi sidder og tænker på, at det er lidt en skam vi allerede skal af sted. Vi er blevet glad for at være her. Værelset er hyggeligt med bjergudsigt. Servicen er i top.I restauranten er der et sjældent højt serviceniveu.
Selvom vi ikke har bestilt forret, så får vi alligevel en - på kokens regning. Her er også biograf der spiller film fra morgen til sen aften. Vi så bl.a. en 3.D film om Mount Cook her på afrejsedagen. Tiden skulle gå med noget, for vi skulle først af sted med en bus til Queenstown kl. 14.
Bag butikken har indehaverene en pæn have. Fortrinsvis med roser.
Vi ankommer til Queenstown kl 18.30. Vi skal bare være her for en enkelt overnatning, fordi vi i morgen skal på en bustur der tager sit udgangspunkt i Queenstown.
Vi går en tur i byen for at købe morgenmad. Det kan vi ikke få på hotellet. Vi tager også, trods det sene tidspunkt, turen op med en gondol til en bjergtop. hvorfra vi har en glimrende udsigt over byen og søen.
Det er nu for alvor blevet sent, så vi prøver at finde lidt aftensmad. Klokken er nu omkring kl. 22 om aftenen, da vi finder en indisk restaurant. Vi bestiller Tandorii Kylling. Efter lidt snak om vi skal have en hel eller halv portion, bliver vi enige om, at købe en halv portion med tilbehør. Det var godt nok heldigt, at vi valgte en halv portion. Kylling til en halv portion er en halv kylling.
Så da vi gik derfra og hjem var vi mere end godt mætte.



