Vores tur i dag går til Stewart Island, som noget af det sydligste man kan komme, før man er på vej hen over sydhavet til sydpolen.
Vi bliver samlet op ved vores motel af en lille bus og vi bliver kørt til færgen. Det er en køretur på 35-40 min. Færge er måske nok lidt meget sagt, men det er en stor motorbåd. Sejlturen varer en time. I forhold til dagen i forvejen har vinden lagt sig lidt. Men det blæser rigeligt. Vi har en overgang bølger af 2 meters højde. Så vippetur fik vi.
Her på Stewart Island har vi en to timers ventetid før vi kan komme videre. Så ventetiden bliver brugt til at gå lidt rundt. Her er nu ikke meget at se,men vi møder et ejendommeligt skilt.
Vi følger skiltet, men vi møder ikke nogen fuchsia. Nå, vi får da tiden til at gå og efter 2 timer, går turen videre. Vi skal over at gå i nationalparken på Ulva Island.
Vi er et hold på otte der bliver guidet rundt i regnskoven. Her er en frodighed, som vi også oplevede den på
Milford Sound Nationalpark. Bl.a. ser vi mange mosser. En af de mere ejendommelige mosarter vi så, kaldtes paraplymos.
Vi ser også flere sjældne fugle og her er mange bregner.
Turen rundt i nationalparken er kun på en time. Jeg ville gerne have brugt mere tid her.
Efter rundturen, ender vi nede på stranden. Her skal vi gå det sidste stykke hen til båden. På stranden ligger der en del tang. Jeg har aldrig set den slags tang. Det ligner nærmest et bundt brandslanger.
Sammenlagt har vi brugt 9 timer på turen. Turens højdepunkt var den en-times vandring på Ulva Island. Men alligevel syntes vi det havde været en god dag.





