onsdag den 23. februar 2011
Nelson NZ-7
Dagen i dag skal bestå af en Wilderness Tour. Vi har booked en 9-timers tur til nationalparken Abel Tasman. Det har vi gjort igennem et en-mands firma der tilbyder ture af forskellig art. Se http://www.wineartandwilderness.co.nz/
Abel Tasman Nationalpark blev grundlagt i 1942. Med en dækning på 225,3 m². er det den mindste af New Zealands nationalparker. Parken består af et skovklædt bakket land, afgrænset til søsiden af Golden Bay og Tasman Bay.
Igennem parken er der to vandrestier. En der følger kysten og en der går længere ind i parken. Ca. 200 bruger disse vandrestier om dagen.
De ture, som dette lille firma tilbyder, kan max. have 7 deltagere. Vi er så heldige, at det er kun Vivi og jeg der har booket os ind i dag. Noel, som ejeren hedder, afhenter os på hotellet kl 08. Vi bliver kørt til en strand i udkanten af nationalparken. Herfra sejles vi ind i området med en vandtaxi. Det er så meningen, at vi vandrer fra det punkt hvor vi sættes af til et nyt punkt, hvorfra vi afhentes kl. 15.15.
Sejlturen ind i nationalparken er rigtig flot. Vi får glimt af havfugle og sæler og en rigtig flot natur.
Det at vandre på en sti i området er nu ikke så lige til. Der er kun små lerede og stenede stier og så er det bjerge vi færdes i. D.v.s., at det går både op og ned, med stejle klippesider op til den ene side og nedad til den anden side. Gelænderet er ikke opfundet i New Zealand.
På vores vandring i skoven er der mange flotte udsyn. Vi går over små vandløb og på hængebro over dybe kløfter.
Det er en stor fordel med en lokal guide. Ud over han kender ruten, så ved han en masse om dyr og planter som vi møder på vores vej. Vi ser et utal af forskellige bregner, så det er ikke så sært, at New Zealands nationalsymbol er et bregneblad. Bladet er fra en sølvbregne. Bregnen ligner næsten alle andre bregner, men vender man bladet om på en sølvbregne, så ser man hvorfor den har fået det navn. Hele undersiden er sølvfarvet.
Efter at have vandret op og ned i et ujævnt terræn i godt 5 timer, så kan det godt mærkes i benene, da vi til aften atter er hjemme på hotellet. Men vi tænker tilbage på turen som en rigtig Wilderness Tour med mange flotte naturscenerier.







