Vi går den 1½ km. fra vort hotel og ind til byen Fox Glacier. Her ligger der et stort turcenter, hvorfra dagens tur udgår.
Vi starter med at indtage vores morgenmad der. Da morgenmaden var indtaget, kommer vores turguide. Vi får udleveret uldsokker og støvler. Dernæst bliver vi kørt de 4 km. ind til turens mål - den store gletsher Fox Glacier.
Det er et betagende syn. Vi fornemmer virkelig, at vi her oplever et stort fænomen. Tidligere har gletsheren nået meget længere ud i kløften mellem bjergsiderne. Det vidner de mange sten om i bunden af kløften. I dag løber smeltevandet der i mindre kanaler.
Hvis man ser godt efter på billedet, kan man se tre mennesker gå i bunden af kløften. Så fornemmer man, hvor stort det er. Det første billede og dette er taget fra samme sted. Husk du kan klikke på billedet og få skærmstore billeder.
Herfra starter en tre timers vandretur.
Af små stier bevæger vi os op af bjergsiden. Formålet er at se gletsheren fra oven. Det er dog ikke en ufarlig tur. Der er langt ned. Og nogle gange ruller stenene under fødderne på os. Der er også to, der langt oppe opgiver. De tør simpelthen ikke mere.
Det er forbudt at fotograferer af sikkerhedsmæssige årsager. I tilfælde af at der sker noget, skal vi have begge hænder fri. Nogle steder må vi kun passerer en af gangen. Igen af sikkerhedsmæssige årsager.
Efter en lang anstrengende svedetur op af små stier, kan vi se ned på Fox Glacier. Og straks er den anstrengende tur glemt.
Jeg ved ikke rigtigt hvad det ligner, men det er virkelig natur, vi her står og betragter. Efter at have fået pusten igen, bevæger vi og ned mod ismasserne.
Vi får nu spændt piks under støvlerne og så bevæger vi og ud på isen.
Vi får besked på, at vi skal gå en og en og i lige linie efter guiden. Vi bevæger os mellem smalle sprækker og opad af skrå issider.
Pludselig møder vi et sted, hvor vores guide ikke finder det forsvarligt at fortsætte.
Nu går det nedad af samme rute på isen. Da vi når bjergsiden, vælges en anden rute nedad, som knap føles så farlig og besværlig. Vi passerer tre vandløb, hvor eneste mulighed for pasage er nogle trædesten.
Nede igen er det med en dejlig følelse af, at vi har oplevet noget specielt. Men når man tænker over det, kan det undre, at man tager tilfældige turister med på en sådan tur. Det er en vild, men flot oplevelse, som jeg er glad for at have oplevet.
Resten af dagen bruges til ren afslapning.





