Vi rejser videre i dag. Grunden til at vi stoppede for en overnatning i Cromwell er, at vi ikke kunne nå tids nok frem, for at nå en forbindelse videre til vores mål Mount Cook.
Vi kører den korte tur på 3½ time fra Cromwell til Mount Cook. Chaufføren af rutebilen er, som de fleste, rigtig god til at fortælle om alt hvad vi ser på vor vej.
Vi kører , så vi har bjerge på mindst en side. På markerne ser vi mange får. Ofte er det kun en mand til at passe store arealer med får. Han bruger nødvendigvis ikke hund til at samle sine får med, men helikopter.
Da vi kørte fra Fox Glacier var det en flot tur, men det regnede meget. I dag er det solskin med blå himmel. Og turen er mindst lige så flot.
Byen Mount Cook er kun en samling huse. Mount Cook har 90 indbyggere om vinteren, men 250 om sommeren.
Det hotel vi skal bo på er rigtigt flot og arealmæssigt fylder det lige så meget som selve byen. Ud over hotel, driver de også et motel og et motel for backpackers (rygsæksturister).
Vi bliver indkvarteret på motellet. Selvom det ligger ca. 10 - 15 min. gang fra hotellet er det ikke noget problem. Vi kan blive hentet og bragt, lige så meget som vi ønsker det. Her er en service, som vi ikke oplever bedre på hele turen.
Vores lille motel består af en række huse, der består af to sammenbyggede lejligheder. Vi har mulighed for selv at lave mad, men den mulighed benytter vi os ikke af.
Bag huset har vi en lille hyggelig terrasse.
Her har vi eftermiddagssol. Og den udsigt vi har, er ikke værst.
Her den første dag beslutter vi os at gå en tur ind i området. Vi vælger en sti, der bringer os ind til noget der hedder Kea Point.
Området byder på meget forskellig natur. Og der er mange flotte kig.
Bjergkæden vi ser på billedet ligger til venstre for Mount Cook. De er dog næsten ens.
Der er en række planter, der er lidt blomst i, som vi også kender i Danmark. Der er Kongelys og Digitalis.
Der er også en masse lupiner, men kun enkelte i blomst.
Fremme ved målet for vi et kig på Mount Cook.
Her til aften vælger vi at spise en gurmetmiddag på hotellet. Vi bestiller en hovedret, men tjeneren kommer med en forret som en start. Den er fra kokken uden beregning. Sådan er servicen på stedet.










