TASMAN GLACIER NZ 12

I dag har vi booked en tur til Tasman Glacier der ligger på den anden side af Mount Cook. Vi bliver afhentet på hotellet og kørt ud i området. Efter 20 min. travetur i et stenet terræn er vi fremme ved Tasman Lake og her kan vi se de første isbjerge.

Vi bliver udstyret med redningsveste og sejler ud på søen i små både for at komme tættere på isbjergene.

Vi sejler helt hen til en isblok, så vi kan se iskrystallerne og prøve at brække en stump is af.

Vi ser et stort isbjerg med adskellige revner i. Vivi og jeg snakker om, at det ikke kan vare længe, før det brækker i flere stykker.

Vi sejler videre til det næste isbjerg, men inden vi når det, hører vi en høj knagende lyd. Da vi kigger os tilbage, er der ikke meget af isbjerget tilbage.

Vi sejler hen mod gletsheren, der er verdens længste. Længden er 27 km og bredden 4 km. Dybden er 600 meter.
Af sikkerhedsmæssige grunde sejler vi ikke tættere på end 200 meter. Men det blev en spændende tur vi sent vil glemme.
Efterskrift:  Da Christchurch dn. 22. februar 2011 blev ramt af et jordskælv, udløste det et gigantisk stykke af gletsheren der faldt i vandet. Stykket var ikke mindre end 1,2 km. langt, 30 meter højt og 75 meter bredt. Vægten var 30 mill. tons.
Der var både på vandet da det skete. De blev ramt af en flodbølge på 3½ meter, men de var ikke på noget tidspunkt i fare. Men de fik en oplevelse for livet.

CROMWELL - MT. COOK NZ-11

Vi rejser videre i dag. Grunden til at vi stoppede for en overnatning i Cromwell er, at vi ikke kunne nå tids nok frem, for at nå en forbindelse videre til vores mål Mount Cook.
Vi kører den korte tur på 3½ time fra Cromwell til Mount Cook. Chaufføren af rutebilen er, som de fleste, rigtig god til at fortælle om alt hvad vi ser på vor vej.
Vi kører , så vi har bjerge på mindst en side. På markerne ser vi mange får. Ofte er det kun en mand til at passe store arealer med får. Han bruger nødvendigvis ikke hund til at samle sine får med, men helikopter.

Da vi kørte fra Fox Glacier var det en flot tur, men det regnede meget. I dag er det solskin med blå himmel. Og turen er mindst lige så flot.
Byen Mount Cook er kun en samling huse. Mount Cook har 90 indbyggere om vinteren, men 250 om sommeren.

Det hotel vi skal bo på er rigtigt flot og arealmæssigt fylder det lige så meget som selve byen. Ud over hotel, driver de også et motel og et motel for backpackers (rygsæksturister).
Vi bliver indkvarteret på motellet. Selvom det ligger ca. 10 - 15 min. gang fra hotellet er det ikke noget problem. Vi kan blive hentet og bragt, lige så meget som vi ønsker det. Her er en service, som vi ikke oplever bedre på hele turen.

Vores lille motel består af en række huse, der består af to sammenbyggede lejligheder. Vi har mulighed for selv at lave mad, men den mulighed benytter vi os ikke af.
Bag huset har vi en lille hyggelig terrasse.

Her har vi eftermiddagssol. Og den udsigt vi har, er ikke værst.

Her den første dag beslutter vi os at gå en tur ind i området. Vi vælger en sti, der bringer os ind til noget der hedder Kea Point.

Området byder på meget forskellig natur. Og der er mange flotte kig.

Bjergkæden vi ser på billedet ligger til venstre for Mount Cook. De er dog næsten ens.
Der er en række planter, der er lidt blomst i, som vi også kender i Danmark. Der er Kongelys og Digitalis.

Der er også en masse lupiner, men kun enkelte i blomst.

Fremme ved målet for vi et kig på Mount Cook.

Her til aften vælger vi at spise en gurmetmiddag på hotellet. Vi bestiller en hovedret, men tjeneren kommer med en forret som en start. Den er fra kokken uden beregning. Sådan er servicen på stedet.

FOX GLACIER - CROMWELL NZ-10

Vi er meget tidlig oppe. Efter at have fået morgenbad og chekket ud, går vi de 15 minutters gang ind til byen Fox Glacier. Her køber vi morgenmad på et hotel. Vi kunne ikke få morgenmad der hvor vi boede.
Vores bustur starter fra Fox Glacier kl 08.15.
det bliver måske den flotteste bustur vi endnu har været på. Vi kører mellem og op og ned af bjerge. Vi passerer mange frådende vandløb. På en del af strækningen er der 5 eller flere vandfald af gangen. De er med meget kort afstand. Vandet kommer fra 1000 meters højde eller mere. Det er utroligt smukt.
En stor del af strækningen er præget af skov. Der er utroligt frodigt. Man føler, at man kører i en urskov. Træbregner og et utal af andre bregner er der et utal af. Og så har jeg aldrig set skove med så meget mos.
Vores chauffør er også flink til at fortælle om de ting vi ser. Flere gange på turen stopper han og giver os 10 minutter til at tage foto's i. Det var også godt nok, hvis det ikke bare var fordi, at det regnede temmelig meget.

Hen på eftermiddagen bliver det tørvejr og vi når frem til vort motel Golden Gate http://www.goldengate.co.nz/ Vi får dejligt værelse og med en flot udsigt.

Vi skal kun være her for en overnatning, så vi beslutter at vaske det efterhånden meget vasketøj vi har. Hvis vi har lyst til bare at slappe af, har hotellet en dejlig lukket gårdhave. Det kan der undertiden godt være brug for.

FOX GLACIER NZ-9

Vi går den 1½ km. fra vort hotel og ind til byen Fox Glacier. Her ligger der et stort turcenter, hvorfra dagens tur udgår.
Vi starter med at indtage vores morgenmad der. Da morgenmaden var indtaget, kommer vores turguide. Vi får udleveret uldsokker og støvler. Dernæst bliver vi kørt de 4 km. ind til turens mål - den store gletsher Fox Glacier.

Det er et betagende syn. Vi fornemmer virkelig, at vi her oplever et stort fænomen. Tidligere har gletsheren nået meget længere ud i kløften mellem bjergsiderne. Det vidner de mange sten om i bunden af kløften. I dag løber smeltevandet der i mindre kanaler.

Hvis man ser godt efter på billedet, kan man se tre mennesker gå i bunden af kløften. Så fornemmer man, hvor stort det er. Det første billede og dette er taget fra samme sted. Husk du kan klikke på billedet og få skærmstore billeder.
Herfra starter en tre timers vandretur.

Af små stier bevæger vi os op af bjergsiden. Formålet er at se gletsheren fra oven. Det er dog ikke en ufarlig tur. Der er langt ned. Og nogle gange ruller stenene under fødderne på os. Der er også to, der langt oppe opgiver. De tør simpelthen ikke mere.
Det er forbudt at fotograferer af sikkerhedsmæssige årsager. I tilfælde af at der sker noget, skal vi have begge hænder fri. Nogle steder må vi kun passerer en af gangen. Igen af sikkerhedsmæssige årsager.
Efter en lang anstrengende svedetur op af små stier, kan vi se ned på Fox Glacier. Og straks er den anstrengende tur glemt.

Jeg ved ikke rigtigt hvad det ligner, men det er virkelig natur, vi her står og betragter. Efter at have fået pusten igen, bevæger vi og ned mod ismasserne.
Vi får nu spændt piks under støvlerne og så bevæger vi og ud på isen.

Vi får besked på, at vi skal gå en og en og i lige linie efter guiden. Vi bevæger os mellem smalle sprækker og opad af skrå issider.
Pludselig møder vi et sted, hvor vores guide ikke finder det forsvarligt at fortsætte.

Nu går det nedad af samme rute på isen. Da vi når bjergsiden, vælges en anden rute nedad, som knap føles så farlig og besværlig. Vi passerer tre vandløb, hvor eneste mulighed for pasage er nogle trædesten.
Nede igen er det med en dejlig følelse af, at vi har oplevet noget specielt. Men når man tænker over det, kan det undre, at man tager tilfældige turister med på en sådan tur. Det er en vild, men flot oplevelse, som jeg er glad for at have oplevet.
Resten af dagen bruges til ren afslapning.

NELSON - FOX GLACIER NZ-8

Det er næsten et mareridt i dag. Vi skal videre og foran os har vi en ti timers bustur. Selv om det er den ordinære rutebil vi kører med, så er der indlagt rimelige pauser for ca. hver 2. time.
På billedet har vi gjort holdt for en formiddagspause. Her er det muligt at købe kaffe eller komme på toilettet.

Chaufføren hygger sig med at være guide. Han taler ofte om det vi passerer. Køreturen til Fox Glacier er anbefalelsesværdig. Der er utroligt smukt.
Vi stopper ved middagstid ved Punakaiki. En lille by der har en meget stor seværdighed - Pancake Rock. Vi køber lidt at spise og går af en hyggelig sti for at se dette naturfænomen.

Blow Holes kaldes disse huller og huler i kalkstensklippen. Pancake Rock blev dannet for 30 mill. år siden af døde havdyr og plantedele, der faldt ned på bunden af havet ca. 2 km. under overfladen. Det store vandtryk forårsagede, at de rådne plante- og havdyr blev trykket sammen i hårde og bløde lag.

Siden har bevægelser i jorden skabt en landhævning af kalklaget, så det i dag er blevet en attraktion. Sur regn, blæst og havvand skaber disse skulpturelle figurer i kalkstenene.
Nu nærmere vi kommer byen Fox Glacier, desto mere bjergkørsel bliver der. Vi snegler os opad, for derefter at køre ned af snoede veje mellem dybe kløfter. Autoværn har vi ikke set.
Vi er fremme ved byen Fox Glacier kl. 18. Vi bliver hurtigt indkvarteret på vort hotel, hvorfra vi har en dejlig udsigt.

Selvom vi har kørt hele dagen, beslutter vi os for, at vi vil ud og gå en tur rundt om Lake Matheson. Søen ligger ca. 4 km. fra vort hotel. Vi har fået et telefonnummer på en dame, der kan køre os derud og hente os igen. Det benytter vi os af.
Fra parkeringspladsen ved søen har vi en fantastist udsigt til Mt. Cook og Mt. Tasman, hvis ellers skyerne vil lette lidt.

Selvom solen står lavt på himlen på det tidspunkt vi er der, så tænker vi ikke så meget over det. Vi går af en sti, der fører os gennem regnskoven og det er i sig selv en tur der er værd at gå. Her er meget frodigt.

Lake Matheson blev dannet for 14.000 år siden, da Fox Glacier trak sig tilbage fra sit sidste forsøg på at nå havet. Isen efterlod et stort hul, der senere blev til Lake Matheson.

Vandet i Lake Matheson er mørkebrunt, så på en rolig dag, skabes der en reflekterende overflade. Reflektionerne af New Zealands højeste tinder Mt. Cook og Mt. Tasman ses i det mørkebrune vand. Enhver fotografs paradis.

Turen rundt om søen varer 1½ time. Selvom det er sent ovenpå en dag med lang køretur, så nød vi alligevel turen rundt om søen. Damen henter os igen og sætter os af inde i byen. Vi skal lige finde et sted at spise. Det bliver natmad inden vi spadserer de 1½ kilometer hjem til vort hotel. Morgendagen byder på nye oplevelser.

Nelson NZ-7

Dagen i dag skal bestå af en Wilderness Tour. Vi har booked en 9-timers tur til nationalparken Abel Tasman. Det har vi gjort igennem et en-mands firma der tilbyder ture af forskellig art. Se http://www.wineartandwilderness.co.nz/ 
Abel Tasman Nationalpark blev grundlagt i 1942. Med en dækning på 225,3 m². er det den mindste af New Zealands nationalparker. Parken består af et skovklædt bakket land, afgrænset til søsiden af Golden Bay og Tasman Bay.
Igennem parken er der to vandrestier. En der følger kysten og en der går længere ind i parken. Ca. 200 bruger disse vandrestier om dagen.

De ture, som dette lille firma tilbyder, kan max. have 7 deltagere. Vi er så heldige, at det er kun Vivi og jeg der har booket os ind i dag. Noel, som ejeren hedder, afhenter os på hotellet kl 08. Vi bliver kørt til en strand i udkanten af nationalparken. Herfra sejles vi ind i området med en vandtaxi. Det er så meningen, at vi vandrer fra det punkt hvor vi sættes af til et nyt punkt, hvorfra vi afhentes kl. 15.15.

Sejlturen ind i nationalparken er rigtig flot. Vi får glimt af havfugle og sæler og en rigtig flot natur.

Det at vandre på en sti i området er nu ikke så lige til. Der er kun små lerede og stenede stier og så er det bjerge vi færdes i. D.v.s., at det går både op og ned, med stejle klippesider op til den ene side og nedad til den anden side. Gelænderet er ikke opfundet i New Zealand.

På vores vandring i skoven er der mange flotte udsyn. Vi går over små vandløb og på hængebro over dybe kløfter.

Det er en stor fordel med en lokal guide. Ud over han kender ruten, så ved han en masse om dyr og planter som vi møder på vores vej. Vi ser et utal af forskellige bregner, så det er ikke så sært, at New Zealands nationalsymbol er et bregneblad. Bladet er fra en sølvbregne. Bregnen ligner næsten alle andre bregner, men vender man bladet om på en sølvbregne, så ser man hvorfor den har fået det navn. Hele undersiden er sølvfarvet.

Efter at have vandret op og ned i et ujævnt terræn i godt 5 timer, så kan det godt mærkes i benene, da vi til aften atter er hjemme på hotellet. Men vi tænker tilbage på turen som en rigtig Wilderness Tour med mange flotte naturscenerier.

NELSON NZ-6

Vi er tidligt oppe i dag. Vi skal med en færge til Picton. Færgen sejler kl. 08.25, men vi skal checke ind 45 min. før afgang. Vi tager en taxa til færgen. Det er for langt at gå med vore store kufferter.

Færgen rummer rigtigt mange mennesker. Passagererne er fordelt på 2 dæk. Her køber vi morgenmad. Sejltiden er 3 timer og 20 min. Det har været koldt i Wellington. I dag bliver det max. 17°.

Godt en time af sejlturen foregår i en fjord omgivet af bjerge. Skyerne hænger lavt, men det er et flot syn. Men det er hundekoldt at stå på dækket og nyde det.
Da vi kommer til Picton, kommer vores kufferter på et transportbånd, som vi kender det i lufthavnen. vi har et ophold i byen på 1½ time, inden vi kører videre med rutebil til Nelson.
Da vi har kørt 2/3 af vejen ændrer landskabet karakter. Det har hele tiden været temmelig fladt og meget bymæssigt, men nu begynder bjergene. Det er flot.

Vort hotel i Nelson har virkelig klasse. Det er flot allerede når vi kommer ind. Vores værelse er virkelig også flot. Alle detaljer er i orden. I garderobeskabet er der slåbrok til hver af os. Og den service som personalet udviser er i top. Her er virkeligt dejligt.

WELLINGTON NZ-5

Da vi gik en aftentur i aftes, fandt vi et sted hvor vi kunne få morgenmad til en rimelig pris. På det hotel vi bor på, er det meget dyrt. Så her til morgen går vi ned i byen og nyder morgenmaden.
Derefter tager vi en kabelbane op til botanisk have http://www.wellington.govt.nz/ . Det viser sig at være en god idé at besøge den. En stor del af haven er skovagtig i et kuperet terræn. Ind i mellem er der åbninger der er plantet til.

Beplantningen varierer. Der er bede med forskelligartet planter. Der er staudebede og mere parkagtig beplantning. Her er virkelig dejligt at gå rundt.

Jeg er lidt facineret af noget der har med drivhuse at gøre. Så derfor var det spændende, da vi opdagede, at der var et begoniahus.
Det var et stort drivhus som lå midt i en stor rosenhave.

Vi beundrer de mange flotte roser.



Det store drivhus hed begoniahuset, men navnet snyder. Begonia var det der var mindst af, men huset rummede et væld af spændende planter.

Vi forlader haven ved middagstid og går ned for at se Te Papa Museet http://www.tepapa.govt.nz/ . Det er et forholdsvis nyt museum der åbnede i 1998. Det har en størrelse på 36.000m² fordelt på 6 etager.

Der er bl.a. udstilling om jordens indre og om hvordan New Zealand er blevet til. Hvordan landet for mange millioner af år siden hang sammen med Australien og dele af Asien. Og om hvordan landet senere opstod som to store øer.

Der er udstilling om Maori kulturen og om hvilke dyr og planter europærene havde taget med sig til New Zealand.

Det var virkelig flot. Jeg er overbevidst om, at det må være et af verdens største og mest seværdige museum. Hvis man vil se det hele, skal man sætte en hel dag af. Falder vejen forbi, kan det virkelig anbefales at besøge museet.

ROTORUA - WELLINGTON NZ-4

Så er det igen afrejsedag. Vi skal tage afsked med Rotorua. Et rigtigt skønt område, som vi har nydt at være i.
Vi skal med en bus fra Rotorua kl. 11.25 så vi kan nå en mindre ting, inden vi fortsætter vores tur. Vi vælger at se det lokale museum som ligger i Goverment Garden.

Ved indgangen til parken, mødes vi af dette prægtige rækværk. Mønstret på stavene i rækværket er et hentet fra Maori-kulturen.

Modsat som i Danmark, så oplever vi ikke at der skal spares på byens parker. Her er meget flot, så alene en tur i parken er en fornøjelse.

Byens museum ( http://www.rotoruamuseum.co.nz/ ) er indrettet i denne gamle prægtige bygning. Bygningen var tidligere byens badeanstalt. Museet fortæller lidt om Maori-kulturen og dens befolkning. Jeg syntes dog ikke det var særligt spændende.
Turen til Wellington er en forholdsvis flot tur. Når vi har kørt halvvejen, begynder det at blive bakket. Senere bliver det bjerge. En del er gamle vulkaner.

Midtvejs får vi en halv times pause til en tår kaffe. Stedet er rigtigt hyggeligt.
Vi når Wellington kl 18.50. Vi bliver sat af på banegården. Da vi erfarer, at vort hotel ligger oppe på en bjergskråning, tager vi en taxa. Nede i byen finder vi en billig restaurant hvor vi kan få lidt aftensmad.