Kalgoorlie er en guldgraverby. Den store guldmine The Super Pit er australiens storste guldmine. Allerede i 1860'erne var man klar over, at der var guld i omraadet. I 1890'erne blev der gjort store guldfund i omraadet og folk strommede i tusindvis til denne ode del af Australien. Veje fandtes daarligt nok og vand var en mangelvare, saa kursen paa vand blev hojere end paa guld.
Alle dem der kom for at prove lokken boede i telte eller smaa hytter der var beklaedt med kanvas eller pap fra papkasser.
At der var tale om store guldfund i 1890'erne der trak tusinde af mennesker til forstaar man, naar man ser denne store guldklump fundet i omraadet. den vejer omkring 25 kg.
The super Pit straekker sig over et omraade paa ca. 3 km. og har en dybde paa over 500 meter.
Der korer et utal af trucks der hver laster 100 tons. De fyldes paa 2 min. Med 15 km. i timen snegler de sig opad for at aflevere deres last. De kan naa turen 6 gange om dagen.
De venter at kunne udvinde guld indtil 2021 hvis de ikke faar lov til at udvide omraadet.
Vi er inde og se denne gigantiske guldmine med firmaet Finders Keepers http://www.finderskeepersgold.com.au/
Det er det eneste af de turfirmaer der er i Kalgoorlie der har lov til at kore ind paa minens omraade.
desvaerre faar man ikke fuld udbytte af turen, naar man ikke kan engelsk. Det ville vaere en klar fordel.
Da der forst opstod regulaer minedrift i Kalgoorlie opstod byen. Og den er i sig selv en sevaerdighed. Allene byens huse er noget for sig selv og de er flotte. Jeg kunne fylde hele bloggen med billeder af byens huse. I maa nojedes med et.
Efter besoget i guldminen besoger vi museet for Kalgoorlie - Boulder. Det er et rimeligt godt museum at besoge. Det fortaeller lidt om omraadet ved Kalgoorlie. Der er mange billeder og genstande og en stue som den saa ud i 1910. Bordet er daekket med en bryllups-morgenmad. Velbekomme.
Noget af det mest spaendende var, at museet havde fire fem smaa huse i gaarden. Her var der et der trak saerlig opmaerksomhed.
Museet havde faaet huset foraeret af husets tidligere ejer Vera Sheehan. Hun havde boet i huset indtil 1994 og museet fik huset med en del af det orginale indbo.
Rummene er meget smaa og spartansk indrettet. Kokkenet her er ca. 3 x 3 meter. Mange af moblerne er lavet af pakkassetrae eller andre forhaandvaerende marterialer. Stuen er der dog lidt hygge i.
