Torsdag dn. 25. flyver Susan, Vivi og jeg til Karatha. Her modes vi med Britt. Britt er kort fra Port Hedland og til Karatha for at vise os omraadet, samt nogle af de ting der er at se paa vejen fra Karatha og til Port Hedland.
Fra det ojeblik vi traeder ud af maskinen, oplever vi for alvor den australske varme. 39 grader, men det er til at holde ud, naar blot vi ikke skal arbejde i det.
Vi besoger besogscenteret ved australiens storste gasrafinaderi. Da vi korer herfra, oplever vi australiens mere barske natur. Her er bushland. Det virker saa ode, at det naesten graenser til orken.
Vi overnatter i en lille feriehus paa en campingplads. Her er en rimelig badestrand, hvis man holder sig i strandkanten. Der er advarsel mod understom, saa at vove sig laengere ud vil vaere uklogt.
Naeste morgen korer vi lidt rundt i omraadet og ser den ejendommelige og smukke natur.
I en lille by vil vi ind og se det lokale faengsel. Det er ikke i brug mere, men er nu indrettet til museum. Det har vaeret ulideligt varmt at sidde her.
Vi stoder paa en uddo by. Befolkningen har levet af perlefiskeri, men der er ikke laengere nogen beskaeftigelse. Uden for byen stoder vi paa et flot Boatrae. Vi syntes det er saa flot, saa det maa i Kassen.
Vi har hele tiden kort i en blanding af klipper og bushland. Men herfra bliver omraadet nu bushland og efter halvanden times korsel, hvor vi ikke har set nogen form for boliger, saa moder vi et hotel.
I samme ojeblik som vi stiger ud af bilen, kan vi horer, at her er fuglevoliere. Her moder vi i papegoje der baade kan snakke og synge.
Hotellet ligner indvendig noget i retning af en Westernsalon. Her er ikke noget med bonede gulve eller tykke gulvtaepper. Her er fliser paa gulvet og vaeggene indvendig, ser ud som paa den udvendige side.
Men frokosten er udmaerket.
Efter frokost bruger vi igen ca. 2 timer igennem dette bushland. Det er virkeligt et stort omraade. Det eneste vi ser fra tid til anden paa vor vej er en dod ko i vejsiden.
da vi igen begynder at se huse er vi i Port Hedland.